I rækken af samarbejdspartnere præsenterer vi Randers Realskole, der både støtter ungdom og det nye senior-projekt.

“Randers HH er en meget vigtig samarbejdspartner for Randers Realskole”, siger skoleleder på Randers Realskole, Hans Myhrmann. Han er glad for den udvikling, der er sket siden det nye Randers HH kom “på banen” for 2 år siden. “Det er yderst vigtigt, at der er et seriøst og elitært træningsmiljø for unge håndbolddrenge i en så stor by som Randers. Derfor har vi gennem mange år støttet Randers HH-ungdom og gør det også fremadrettet omkring det nye senior-projekt. En vigtig del af vores støtte er, at vi planlægger, koordinerer og organiserer morgentræningen fra 7. til 10. klasse (samt handelsgymnasiet sammen med Tradium).

At vi samtidig har rigtig mange “håndbold-ildsjæle” på skolen blandt personalet, gør ikke vores interesse mindre. Helt aktuelt er jeg stolt over, at to af vores ildsjæle, Mathias Bak og Christian Møller har været blandt hovedarkitekterne bag det nye Randers HH”.

På billedet Mathias Bak og Hans Myhrmann.

Randers Realskole og Tradium står bag Randers ElitesportsCollege.

Se mere på: www.randersrealskole.dk

#randersrealskole

#detnyerandershh