Jens Sørensen ny sponsor- og netværkschef

Det nye Randers HH har gjort lidt af et scoop og har netop indgået en aftale med Jens Sørensen om, at han pr 1. december starter i en rolle som sponsor- og netværkschef.

Fra Randers HH er den nuværende sponsor-netværksansvarlige, Christian Møller, glad for, at det er lykkedes at få tilknyttet en kompetent og dedikeret Randers-mand til projektet. Jens har et stort lokalkendskab samt et rigtig godt netværk, og Jens’ erfaringer omkring kommunikation passer perfekt til opgaverne. Jens kommer med en baggrund fra den grafiske branche, hvor han bl.a. har været selvstændig i 10 år med eget reklamebureau. Efter reklametiden har Jens været ansat som hhv. marketingchef og vicedirektør i en plastvirksomhed, inden han vendte næsen hjemad til Randers, hvor han nu arbejder med kommunikation og marketing på Randers Bibliotek.

Om de kommende udfordringer siger Jens: ”Det er et fantastisk projekt. Jeg er dybt imponeret over den store støtte og velvilje, som vores sponsorere har udvist. Man kan tydeligt mærke, at det er en flok initiativrige folk, der vil give drengene de bedst mulige betingelser for at dyrke håndbold på højt plan i Randers. Christian Møller har været en kæmpe katalysator for hele projektet, og jeg er meget glad, stolt og ydmyg over, at han har inviteret mig med på banen, så at sige.” “Vi har på rekordtid udviklet Randers HH, så vi både har fået et solidt økonomisk fundament, hvor de næste to sæsoners udgifter er dækket.

Da vi startede vores nye projekt for 5 måneder siden, var det med en grundide om, at vi vil give de potentielle sponsorere nogle helt specielle oplevelser og gode netværk, når der var arrangementer og events. De skal med andre ord opleve, at de får noget for deres sponsorpenge. – Det er vi allerede godt i gang med, og vi har allerede haft 3 netværksmøder, hvor det har været tydeligt, at det er den helt rigtigt tilgang.

Sponsorerne VIL drenge/herrehåndbold i byen, og de vil hinanden, hvilket giver en ret fantastisk stemning. Vi er en arbejdsgruppe på 6 frivillige, der alle har haft ret travlt med Randers HH de seneste måneder, og personligt har jeg både haft dialogen med sponsorere, arbejdet med kommunikation, trænere og diverse løse ender. – Derfor er det dejligt at kunne overlade det store ansvar omkring sponsorer og netværk til en kapacitet som Jens. – Jeg har lovet at fortsætte i rollen som assistent til Jens og dermed være med til at sætte ham ind i tingene”, slutter Christian Møller.

En vanvittig stærk organisation Hvis folk spørger sig selv om, hvordan det kan lade sig gøre at bygge en håndboldklub op fra bunden på rekordtid, ja så er svaret enkelt: Imponerende opbakning fra hele 13 frivillige, der udgør en ekstrem stærk og fremtidssikret organisation. Arbejdsgruppen bag det nye Randers HH er, Sara Lehner, Britt Simonsen, Rikke Sønder Bruun, Mathias Bak, Jørn Andersen, Christian Møller og nu også Jens Sørensen. Samt Poul Erik ”Guf” Rasmussen, der er ansvarlig for tøj og materialer og Allan Kobstrup, der har kontakten til forbundet, hjemmeside mv. Vi har 2 holdledere til U17 holdet, nemlig Thomas Mortensen og Kjeld Pedersen, samt Pia Ulstrup og Flemming Olsen til U19 holdet. Vi vender retur med mere om de frivillige, når vi har haft mulighed for at samle alle ildsjælene til foto-shoot.

Moderklubberne bag det nye Randers HH er, Dronningborg, Randers Freja, Hornbæk SF og Randers KFUM