På baggrund af den seneste sæsonevaluering har Randers HH identificeret et behov for at styrke de sportslige kompetencer omkring klubbens elitearbejde. Formålet er at skabe endnu bedre forudsætninger for at indfri klubbens sportslige ambitioner og fortsætte den positive udvikling.
“Vi har været på udkig efter profiler med erfaring fra et højere sportsligt niveau, et stærkt netværk og indsigt i, hvordan et professionelt sportsligt setup udvikles og drives. I Mike og Kevin har vi fundet to særdeles kompetente profiler, som med deres erfaring fra både Herreligaen og 1. division kan bidrage væsentligt til den fortsatte udvikling af Randers HH.” udtaler elitechef Mathias Bak Skov.
Mike og Kevin vil primært have deres fokus omkring klubbens seniorafdeling, mens elitechef Mathias Bak Skov fortsat vil varetage ansvaret på tværs af senior- og ungdomsområdet med særligt fokus på klubbens ungdomsarbejde.
Randers HH ser frem til samarbejdet og byder Mike og Kevin hjerteligt velkommen i klubben.
Tag godt imod dem, når I møder dem i hallen.

