Morgentræningsansvarlig, med påbegyndende EHF Master Coach vender tilbage til Randers HH
Randers HH udvider trænerstaben med en morgentræningsansvarlig. En del af Randers HH’s elite set-up er blandt andet klubbens tilbud om morgentræning. Et tilbud til vores talenter, som ønsker at kombinere grundskole eller ungdomsuddannelse med deres sportslige udvikling.
Som ansvarlig for dette set-up har man nu udvidet staben med randrusianeren Casper Jul Christiansen.
”I Randers HH er vi meget tilfredse med, at det nu er muligt at få Casper tilsluttet vores sportslige set-up. Casper har en stor håndboldforståelse og har derudover nogle gode kompetencer, som skal være med til at løfte morgentræningsniveauet. Særligt hans ihærdighed, ambitionsniveau og engagement for at opfølge og færdiggøre projekter er en stor styrke, som passer til vores nuværende morgentræningstilbud.” Udtaler Mathias Bak Skov, elitechef i Randers HH.
Caspers primære opgaver, tager udgangspunkt i alt indhold i klubbens morgentræning, og han bliver derudover en vigtig person ift. at sammenflette morgentræning og klubtræning om eftermiddagen, hvor Casper blandt andet skal sikre, at kommunikation om spillernes udvikling, skader, trivsel og skoleopgaver ikke misses. Han bliver talenternes sikring I, at de kan få hele hverdagen til at hænge sammen uden at gå på kompromis med deres sportslige og faglige udvikling.
Styrke for bredde og elite
Casper kommer til dagligt i berøring med talenter fra 7. klasse – 3. g elever. Dette er en stor styrke, da talenter i de yngste klasser til dagligt spiller i omkringliggende klubber, hvor særligt moderklubberne i Randers HH er vigtige. Casper er netop blevet optaget til EHF Master Coach uddannelse, hvilket i selv, er et kvalitetsstempel, så en person i hans kaliber kan være med til at bidrage til både bredde og elite for drengehåndboldspillere, bliver en stor gevinst i fremtiden.
”Vi mener, at det er vigtigt i Randers HH, som er moderklubbernes eliteafdeling, at vi kan bidrage til både bredde håndbold og eliten. Uden bredde, har vi ingen elite. Derudover har Casper en vigtig rolle, hvortil han skal skabe opmærksomheden for drengehåndbold i Randers, så vi på sigte kan få endnu flere drenge ind til morgentræning.” – Mathias Bak Skov.
Casper har tidligere selv været spiller i Randers HH, men eftersom talentet ikke slog igennem, gik han trænervejen, hvortil han har været træner i Randers DH samt Randers HH. Efter Randers HH har Casper efterfølgende været i Aalborg og SHEA som ungdomstræner og senest i Odder Håndbold, hvor han har været træner for senior 1. divisionen. Casper har i denne rejse dannet sig i håndboldmiljøerne i Jylland, hvor han nu både har erfaring med ungdomsholdbold og seniorhåndbold.
I tæt samarbejde med samarbejdsskoler
Til dagligt har Casper sin daglige gang på Randers Realskole, hvor han både i skolen til undervisning, men også hver tirsdag og torsdag morgen, har mulighed for at udvikle eleverne. En synergi, som har stor værdi for Randers HH, der til dagligt er i tæt samarbejde med Randers Realskole og HHX Tradium igennem Randers ElitesportsCollege, hvor talenterne i klubben blandt andet kan gå i skole og studere.
”Det gør det nemmere for talenterne i klubben, at Casper er så tæt på vores samarbejdsskoler. Det er en stor styrke, at Casper igennem sin ansættelse ved Randers Realskole, kan være behjælpelig til at sikre, at talenterne har overblik til både at gå i skole og udvikle sig til håndbold.”
Casper er på nuværende tidspunkt allerede en del af morgentræningen, hvor han er træner for de ældste elever. Han kender derfor allerede godt til morgentræningsmiljøet og klubbens set-up, men i fremtiden er han tiltænkt en mere overordnet rolle, hvor han skal bidrage til overblikket til træning, videreudvikling af det sportslige set-up og den daglige kontakt til skoler og lærere og undervisere.
Casper går herudover igen til søsterklubben Randers HK, hvor han netop er blevet præsenteret som cheftræner for deres 1. divisions kvinder.