Randers HH får seniorhold næste sæson…. og Nicolai Sommer bliver cheftræner

Efter det nye Randers HH de seneste to sæsoner har været baseret på de to ungdomshold i U17 og U19, så er vi fra den kommende sæson klar med et seniorhold.
De mange engagerede ungdomsspillere får således mulighed for at fortsætte i Randers HH-systemet, når de rykker op som senior.
Da vi startede genopbygningen af Randers HH for under 2 år siden, havde vi udelukkende planer om at lave ungdomshåndbold og vores U17 og U19 har naturligt haft vores fulde fokus. Spillere, trænere og ledere har via en målrettet arbejdsindsats skabt to slagkraftige ungdomshold, hvor spillerne har udviklet sig og er vokset meget med opgaverne. – Derfor er vores udvidelse med et seniorhold fra den kommende sæson en logisk “konsekvens” af det talentarbejde vi allerede er godt i gang med. Vi kan med andre ord nu tilbyde de spillere, vi selv har være med til at udvikle, et senior-tiltag der tager udgangspunkt i det talentmiljø de allerede kender. Samtidig håber vi, at vi med et seriøst seniortilbud kan tiltrække nye spillere med mod på håndbold i et udviklende miljø.
Nicolai Sommer cheftræner
Det bliver tidligere liga og U-Landsholdsspiller Nicolai Sommer, der skal træne seniorholdet. Nicolai er i denne sæson træner i en af vores moderklubber, Hornbæk SF – hvor han træner JS-herre. Pt ligger holdet rigtig godt til i toppen af rækken, så hvis vi er heldige og holdet rykker op, så kan vores kommende seniorhold starte i 3. Division.
Vi vender tilbage med interview med Sommer, hvor I kan høre hans tanker om Randers HH-senior.
Vores organisation med en masse frivillige ildsjæle fungerer rigtig godt, hvilket også er vigtig, når vi nu fremadrettet også har et seniorhold i “butikken”.
Tak for samarbejdet og opbakningen til seniorprojektet til vores 4 moderklubber, Dronningborg, Hornbæk SF, Randers KFUM og Randers Freja.
En helt ekstraordinær tak til virksomhederne i vores erhvervsnetværk, der endnu engang har fundet midlerne, så vi har kunnet realisere vores seniorprojekt – jeres støtte er unik og har ekstrem stor betydning for, hvordan vi kan videreudvikle drenge/herre-håndbolden i Randers.
Virksomhederne bag seniorsatsningen er:
Ret & Råd – Grønbæk Huuse I/S
Muncholm A/S
BKG-Finans ApS v/Kaj Porup
Randers ElitesportsCollege
Randers Realskole
Tradium
Jobcenter Randers Erhverv
EDC Trio
Jysk Vin
Djurslands Bank
Scanditek ApS
Hornbæk Plastindustri A/S
Fårup Betonindustri
NV-Vinderslev A/S
Andelskassen
Raaby og Rosendahl EL
Bencon
SIMONSENplus
Dansk Bilsyn v/Daniel Nielsen
Hummel/Sport Direct
WO Interior