Randers Herre Håndbold ser ind i en sæson i 2.div

Efter søndagens kamp imod Skæring HH er det nu klart, at Randers HH i den kommende sæson skal spille i 2.div. Der er igennem sæsonen blevet kæmpet bravt på alle fronter, men vi må desværre erkende, at det ikke har været nok til at fastholde en plads i 1. division.

Vi viste fra starten af sæsonen, at vi ville blive udfordret, men vi har været fortrøstningsfulde og troet på overlevelse til det sidste.

Situationen er nu som sagt, at vi i næste sæson er et finde i 2.div. Det betyder, at vi nu trækker i arbejdstøjet for at skabe et set-up til den kommende sæson, der skal sikre at vi hurtigst muligt kan vende tilbage 1.division, hvor vi hører til.

Vi har igennem sæsonen haft en fantastisk opbakning fra frivillige, sponsorer og aktionærer, hvilket har betydet alt for Randers HH. Den opbakning vil vi bevise, at vi fortjener ved en målrettet indsats for at komme tilbage hvor vi kommer fra. Det gælder både på det sportslige plan men også i forhold klubben som organisation.