Fin start for Randers HH

Med en sejr på 26-18 på udebane hos Ajax København fik Randers HH en fin start på den nye sæson. 1. halvleg var en ganske lige affære, hvor udeholdet fra Randers dog kunne gå til pause med en 2-målsføring. 2. halvleg startede også ganske jævnbyrdigt, men Randers HH fik stille og roligt øget føringen og kunne altså tage retur til det kronjyske med 2 point til tabellen.

Sejren kom bl.a. i hus på en god 2. halvleg, hvor forsvaret stod stærkere og hvor unge Christoffer Bonde i målet fik lavet nogle vigtige redninger. Scoringsmæssigt fik hele 9 spillere budt ind med mål.

Målscorere Randers HH: Alexander Morsten 5, Frederik Skoda 4, Andreas Svoldgaard 4, Henrik Hansen 4, Jorn Smits 3, Kasper Gudnitz 2, Joachim Enggaard 2, Christian Olesen 1, Rasmus Mølgaard 1.

2 min. Udvisninger: Ajax 7, Randers HH 2

Næste kamp spilles i Arena Randers allerede på lørdag kl. 15:00, hvor Frederikshavn kommer på besøg.

Hør cheftræner Jan Paulsens umiddelbare reaktion til kampen i nedenstående videoklip: