Er 3 point godkendt?

Ja for pokker, det er mere end godkendt!
Da vi stod d. 1 august og skulle i gang med sæsonen var vi ganske bevidst om at vi nok havde fået det hårdeste start program i mands minde. Alle de forventede tophold i de første kampe, kun kampen i Otterup kunne vi betragte som en kamp hvor vi have en lille chance. Kampen mod Otterup gav, som i nok husker, 2 point og ikke mindst troen på at det projekt vi var i gang med, også ville kunne begår sig i 1. div. Siden er det blevet til et point i Skive, så de 3 point er absolut godkendt. Dagens kamp bliver ej heller en nem en af slagsen, TSØ er kandidat til top 3, så vi byder igen velkommen til et tophold med mange profiler.

På bestyrelsesgangen arbejdes der stadig på højtryk, der er mange ting der evalueres og ikke mindst skal der skabes nye tanker så vi kan øge vores indtjening.

d. 28-10 kl. 15.00 i Arena Randers er der MENY Bingo som efterhånden er blevet en fast tradition for os at være en stor del af. Vi håber meget i vil deltage og også af den vej, støtte Randers Herre håndbold.

På vegne af Bestyrelsen for Randers Herre Håndbold A/S
Henrik Frydendahl
Formand